Hjem

 

 


Beskrivelse af uddannelsen:

Vi har designet en uddannelsen der består af 3 moduler fordelt over 6 måneder med opgaver imellem modulerne.

Vi tager udgangspunkt i, at enhver leder må arbejde med sin lederrolle på 4 niveauer, startende indefra og ud med opbyggelse af; troværdighed, tillid, empowerment og kongruens, som vist i efterfølgende model.


Det personlige lederskab

Hvor bevidst er du om din egen rolle og identitet som leder, og hvad er dine stærke og svage sider?

Det interpersonelle

Hvordan er din evne til at skabe relationer og netværk? Er du i stand til at påvirke andre og  kommunikere effektivt? 

Ledelse af team eller afdeling

Er du i stand til at etablere teams og få samarbejdet til at fungere? Hvordan leder du dit team eller din afdeling? 

Lederen som en del af organisationen

Hvordan er din forretningsforståelse – er du i stand til at arbejde mod organisationens mål samtidig med at du styrker
dit team eller din afdeling?

I løbet af uddannelsen vil der blive arbejdet med alle 4 niveauer. Der vil være afsat tid til at arbejde med den enkelte, så der kan være mulighed for at gå i dybden med nogle relevante emner, og deltagerne vil få kendskab til og overblik over væsentlige områder, problemstillinger og værktøjer indenfor ledelse.

Samtidig med at der arbejdes med de 4 niveauer på de enkelte moduler, vil der blive arbejdet med 3 gennemgående temaer gennem hele forløbet, både under og mellem de enkelte moduler. De temaer der fokuseres på er: 

bullet Lederudviklingsprojekt
bullet Personlig coaching
bullet Personlig udvikling & forretningsforståelse

Lederudviklingsprojektet vil blive brugt som en gennemgående case for den enkelte og som inspiration for resten af gruppen. Dette bliver kombineret med coaching og en personlig udviklingsplan, hvorved den enkelte vil blive i stand til at vurdere, indenfor hvilke områder de har brug for yderligere uddannelse.

 ”Det fantastiske i denne verden er ikke så meget, hvor vi befinder os, men i hvilken retning vi bevæger os”

                                                                                                          Oliver Wendell Holmes

 ”Du er altid et eksempel for dine medarbejdere.
Spørgsmålet er hvilket?”

Lederen vil efter at have deltaget i ”Den kompetente leder”:

bullet Have en forpligtende holdning til, at han/hun sikrer overensstemmelse mellem værdier, overbevisninger og adfærd i eget område.
bullet Have en reel forståelse og erkendelse af, hvad der skal til (hos både dem selv og deres medarbejdere) for at skabe den nødvendige nytænkning, serviceholdning og værditilvækst i deres egne afdelinger.
bullet Få tilbagemelding på, at hans/hendes medarbejderne oplever helt konkrete forbedringer i organiseringen af deres arbejde, som følge af at deres leder har været på uddannelse.
bullet

Opleve og få tilbagemelding på, at hans/hendes evne og kompetence i teambaseret ledelse, kommunikation og coaching er blevet væsentligt øget.

bullet

Have en reel forståelse for generel business management

bullet Opleve og dokumentere, at  han/hun ved, hvordan de systemmæssige og mentale barrierer i organisationen kan nedbrydes, således at uddannelsen inspirerer til at sikre det tværgående samarbejde i organisationen.
bullet Opleve og få tilbagemelding på, at hans/hendes evne og kompetence til at coache sine medarbejdere til tænke og handle service og proaktivt, muligheds- og businessorienteret er øget.


Modul 1 - Lederen som kommunikator og coach

På dette første modul præsenteres lederne for organisationen’s overordnede visioner, samt for  konkrete mål og strategier, som drøftes og bearbejdes for at give forståelse for, hvorledes den enkelte leder kan bidrage og nedbryde disse til eget område. Denne nødvendige ledelsesinformation vil blive præsenteret af ledere fra organisationen.

Lederne introduceres til hinanden, således at der hurtigt skabes den tillid, som er en grundlæggende forudsætning for, at de på kort tid kan tilegne sig den viden og de kompetencer, som uddannelsen indeholder. Et godt hold er med til at sikre, at alle har lyst til at bidrage med egen viden og erfaringer til gruppen.

Forventningerne til uddannelsen (afstemt med egen foresatte/leder)  præsenteres, og der opstilles en ønsket tilstand og målbare succeskriterier.

Ligeledes introduceres deltagerne til deres træningsgrupper og deres gensidige personlige coach under hele forløbet. Træningsgrupperne aftaler, hvorledes de mellem de enkelte moduler kan mødes, træne og udveksle erfaringer – og de præsenteres for et træningsprogram. Den personlige coach sikrer de bedste betingelser for udvikling  ved, at man gensidigt coacher via konstruktive og direkte tilbagemeldinger om adfærd, mønstre og resultater.


Emner, modeller og filosofier på Modul 1:

bullet

Personlig profil analyse med MBTI eller CPI

bullet

Ledelseskompetencer

bullet

Teambaseret ledelse og coaching

bullet

Effektiv kommunikation

bullet

Træning i at sætte outcomes

bullet

Lederprioritetsprioritetspyramiden

bullet

Gameplan metoden

bullet

Kommunikation og kropssprog – at skabe kongruens mellem værdier og adfærd

bullet

Personlig udviklingsplan

bullet

Personligt netværk

bullet

Præsentation og forberedelse af  hjemmeopgaven til modul 2

bullet

Introduktion af nye træningsopgaver i forbindelse med coaching af teams og arbejdsgrupper 

Lederne præsenteres for deres hjemmeopgave, og der opstilles mål og succeskriterier.


Modul 2 - Lederen som teamudvikler og coach

Forløbet indeholder teori og modeller for opbygning af teams, teamets udviklingsfaser, teamroller samt coaching, kommunikation og konfliktløsning i teams.

Ved at anvende forskellige simulationsøvelser demonstreres, hvorledes disse aktiviteter kan anvendes til at opbygge teams i organisationen, og hvorledes den enkelte leder bedst anvender sine evner til at coache for at nå resultater gennem sine medarbejdere.

Parallelt med teambuilding processen vil vi drøfte,  hvilke tiltag den enkelte leder kan gøre, når han/hun kommer tilbage til egen afdeling for at vedligeholde sit teams udvikling.

I forbindelse med udviklingen af lederrollen vil vi derfor lægge særlig vægt på at introducere de vigtigste elementer i coaching.

Emner, modeller og filosofier på modul 2:

bullet

Lederskabets problemfelt og interpersonelle færdigheder – og deres betydning i ledelse

bullet

TQM og Den Lærende Organisation

bullet

Teambaseret ledelse og coaching

bullet

De fire lederroller

bullet

De syv trin i indlæring

bullet

Påvirkningsmodellen

bullet

Forandringsmodellen

bullet

Teambuilding og teamwork

bullet

De 5 R´er i Teamudvikling

bullet

Outdoor aktiviteter

bullet

Præsentation og forberedelse af  hjemmeopgaven til modul 3

bullet

Introduktion af nye træningsopgaver i forbindelse med coaching af teams og arbejdsgrupper

De personlige coaches får igen gensidigt mulighed for at give tilbagemeldinger og udveksle erfaringer.


Modul 3 - Lederen som forandringsagent og coach

Der sættes fokus på overføring og anvendelse af de indtil nu erhvervede kundskaber  til at udvikle egen afdeling og implementering af mål- og resultatstyring i den forbindelse.

I denne del af uddannelsesprogrammet præsenterer deltagerne endvidere de konkrete ledelsesudviklingsprojekter, som de ønsker at gennemføre på jobbet. De mål og succeskriterier, der senere vil blive fulgt op på, er blevet afstemt med deres leder,  således at der er den nødvendige forpligtelse og engagement,  der sikrer implementeringen af teorien til praksis.

Den ønskede  tilstand beskrives og overordnede mål for den enkelte leders afdeling brydes ned til konkrete aktiviteter ligesom eventuelle forhindringer afklares, og der skabes et overblik over nødvendig støtte og ressourcer såvel fysisk som mentalt, som han/hun har brug for i forbindelse med gennemførsel af sit projekt.

Den personlige coach vil kunne være sparringspartner i denne proces.

Emner, modeller og filosofier på modul 3:

bullet

Lederskabets problemfelt og interpersonelle færdigheder – og deres betydning i ledelse

bullet

Lederen som forandringsagent

bullet

Delegering – hvordan og hvornår

bullet

Situationsbestemt ledelse

bullet

Avanceret præsentations metodik

bullet

Ledelse via mål- og resultatstyring

bullet

Konflikthåndtering

bullet

Benchmarking og netværksdannelse

bullet

Procesledelse

Modul 3 skal altså betragtes både som en erfaringsopsamling  og implementering af kundskaber og færdigheder i forlængelse af det tidligere for løb, hvor der også er plads til nye input, og samtidig en platform for det videre arbejde som den enkelte leder skal arbejde videre med på egen hånd.


Litteraturliste:

Modul 1:

The 7 Habits of Highly Effective People
by Stephen R. Covey

The Heart of Coaching: Using Transformational Coaching to Create a High-Performance Culture - Revised Edition
by Thomas G. Crane

 Modul 2:

The Wisdom of Teams : Creating the High-Performance Organization
by Jon R. Katzenbach, Douglas K. Smith

Leading With NLP : Essential Leadership Skills for Influencing and Managing People
by Joseph O'Connor

Modul 3:

Leading Change
by John P. Kotter

Who Moved My Cheese? An Amazing Way to Deal with Change in Your Work and in Your Life
by Spencer Johnson, Kenneth H. Blanchard

Why Teams Don't Work : What Went Wrong and How to Make It Right
by Harvey Robbins, Michael Finley

 


Hjem